Bliver bankaktier den nye sværvægter?

Ligesom med træningstøj, hår, biler og mange andre ting, kan man også tale om en slags mode inden for aktier. Det er dog ikke helt det samme, men i perioder er nogle aktier mere populære end andre. Således har de såkaldt grønne aktier i en lang periode haft gode tider, men ligger nu underdrejet og venter på næste tur op, men bankaktier måske bliver det næste, man bør overveje.

Modsat de grønne aktier har der ikke været meget ved bankaktier de senere år, men noget tyder på, at det er ved at vende, og at det kan være godt at have lidt i denne sektor på sit depot. Under coronapandemien så man også en stigning i de såkaldte stay-at-home aktier, som blandt andet dækker over udstyr til hjemmetræning samt foder til kæledyr og ikke mindst friluftsudstyr.

En kæmpe i bankverdenen

Hvis man er interesseret i amerikanske bankaktier, kan man for eksempel investere i Bank of America. Her er der tale om en af de største finansielle institutioner i USA. Aktien har ligget i en opadgående trend de seneste mange år og er steget hele 54% i indeværende år. Der er dog ingen garantier, når det gælder aktiemarkedet, og også denne bank kan krakke og pengene er tabt, men i og med at der er tale om en af USA’s største, er det muligvis mindre sandsynligt.

Det moralske kompas

Vil du hellere blive på de hjemlige breddegrader er der også nok at vælge i mellem. Du kan vælge mellem en række gode, danske banker og endda også en grønlandsk. For at finde den bedste bank at investere i, må man sætte sig lidt ind i tallene og finde ud af, hvor stor overskudsgrad den enkelte bank har, om de vækster osv. Herudover kan man se på sit moralske kompas og overveje, om banken udviser god dømmekraft.

Spred din risiko

Der findes naturligvis mange andre aktier end lige bankaktier, og det er altid en god idé at sprede sine investeringer, så man ikke har lagt alle sine penge i én sektor, men f.eks. både har lidt bankaktier, biotek, luftfart, forbrug og biler, således at man spreder sin risiko. Husk altid når du køber aktier, ikke at investere mere end du kan tåle at tabe, og køb aldrig aktier for lånte penge.